Tilpasninger af udgiftsbehovet
Med aftalen foretages der en række opdateringer og ændringer af opgørelsen af udgiftsbeho
vet, som tager udgangspunkt i arbejdet i Finansieringsudvalgets rapport fra 2018. Ændrin
gerne af kriterierne skal bl.a. sikre en bedre afspejling af kommunernes udgiftsbehov på over
førselsområdet og et mere robust og upåvirkeligt datagrundlag.
Vægten på det demografiske udgiftsbehov øges og udgør 67 pct.
Indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet i den generelle udligning
Aftaleparterne er enige om, at beskæftigelsestilskuddet (udgifter til dagpenge mv.) indarbej
des i den generelle udligning, som foreslået i Finansieringsudvalgets afrapportering. I forlæn
gelse heraf suppleres udgiftsbehovsopgørelsen med nye kriterier, som er mere målrettet ud
gifter til dagpenge.
Styrkelse af den kommunale forsikringsordning for forsikrede ledige ------
Parterne er enige at om styrke den kommunale forsikringsordning for forsikrede ledige. Sær
lige situationer kan give stød i udviklingen lokalt, der afviger fra landsdelen. Derfor styrkes
forsikringsordningen, som holder hånden under kommuner, der oplever stor stigning i antallet
af forsikrede ledige sammenlignet med udviklingen i landsdelen.
Fremover vil kommunerne modtage et særligt tilskud, såfremt kommunen oplever en stigning
i bruttoledigheden for forsikrede ledige, der ligger mere end 3 procentpoint over udviklingen i
landsdelen som helhed.
Justering af udlændingeudligningen
Med aftalen foretages en justering af udlændingeudligningen, som målretter og reducerer det
samlede tilskud i ordningen svarende til en halvering, som anbefalet i Finansieringsudvalgets
rapport fra 2018. Justeringen sigter på at løse problemer med bl.a. vækst i ordningen.
Nyt kriterium for middellevetid
Aftaleparterne er enige om, at der i det socioøkonomiske udgiftsbehov indarbejdes et nyt kri
terium for middellevetid, for dermed at tage højde for store forskelle på den gennemsnitlige
levetid i kommunerne.
Et mere enkelt udligningssystem
Udligning af udgiftsbehov og beskatningsgrundlag
Med aftalen omlægges udligningen grundlæggende. Udligningen deles op i en separat udlig
ning af henholdsvis udgiftsbehov og beskatningsgrundlag omkring landsgennemsnittet.
Udligning af udgiftsbehov. Kommuner med et beregnet udgiftsbehov under landsgennemsnittet
får bidrag på 93 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og landsgennemsnittet.
Kommuner med et beregnet udgiftsbehov over landsgennemsnittet får tilskud på 95 pct. af for
skellen mellem kommunens udgiftsbehov og landsgennemsnittet.
2
Udligning af beskatningsgrundlag. Kommuner med et beskatningsgrundlag under landsgen
nemsnittet modtager et tilskud på 75 pct. af forskellen mellem kommunens beskatningsgrund
lag og landsgennemsnittet. Omvendt betaler kommuner med et beskatningsgrundlag over
landsgennemsnittet et bidrag på 75 pct. af forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag
og landsgennemsnittet.
Dertil etableres en tillægsordning for kommuner med særligt lavt beskatningsgrundlag på 20
pct. således, at udligningsprocenten bliver 95 pct. og for kommuner med særligt højt beskat
ningsgrundlag etableres et tillæg således, at udligningsprocenten bliver 93 pct.
Afskaffelse af hovedstadsudligningen og omlægning af
hovedstadspuljen til et nyt tilskud til udsatte hovedstadskommuner
Hovedstadsudligningen og ordningen for kommuner uden for hovedstadsområdet med højt
strukturelt underskud afskaffes som konsekvens af den nye udligningsstruktur.
I forlængelse heraf omlægges særtilskudspuljen efter udligningslovens § 19 (hovedstadspul
jen). Tilskud gives fremadrettet efter faste og objektive kriterier, som er målrettet de mest
vanskeligt stillede hovedstadskommuner. Det nye tilskud udgør ca. 0,6 mia. kr. Hovedstads
kommunerne bidrager til finansieringen af puljen med 0,04 pct. af den enkelte kommunes be
skatningsgrundlag og med et ekstra bidrag for kommuner med et højt beskatningsgrundlag.
0,23 mia. kr. er ny statslig finansiering. --
Et udligningssystem, der giver bedre foruds tninger for
velf rd i hele landet
Overudligningsordningen tilpasses
I forbindelse med etableringen af et nyt system fastholdes grænsen for overudligning på 93
pct. for kommuner, som bidrager til ordningen som følge af et højt beskatningsgrundlag. Det
betyder isoleret set, at en kommune som minimum kan beholde 7 pct. af en fremgang i ind
komstskatteprovenuet opgjort med kommunens egen udskrivningsprocent. --
Der indføres et loft for, hvor meget en kommune kan øge rabatten fra overudligningsordnin
gen ved at sænke udskrivningsprocenten. Loftet sættes ved en udskrivningsprocent på 23,25
pct.
Nyt tilskud til udsatte yder- og ø-kommuner
Aftaleparterne er enige om, at det nye udligningssystem ledsages af et nyt tilskud, som er
målrettet de mest udsatte yder- og ø-kommuner. Tilskuddet fordeles efter faste og objektive
kriterier. Det samlede tilskud er sat til 1,5 mia. kr., hvoraf 0,5 mia. kr. finansieres af kommu
nerne selv efter indbyggertal. 1 mia. kr. er ny statslig finansiering.
Særlig kompensationsordning for tab og overgangsordning
Aftalepartierne er enige om en særlig kompensationsordning til nogle kommuner med tab
som følge af udligningsreformen før tildeling af nye tilskud. Ordningen finansieres af de øv
rige kommuner efter indbyggertal.
Ordningen kompenserer kommuner med tab på:
• Over 0,4 pct. af beskatningsgrundlaget, hvis kommunen har et beskatningsgrundlag
over 180.000 kr. pr. indbygger.
• Over 0,15 pct. af beskatningsgrundlaget, hvis kommunen har et beskatningsgrundlag
under 180.000 kr. pr. indbygger.
Aftaleparterne er endvidere enige om en overgangsordning, hvor gevinster indfases hurtigere
end tab. Gevinster indfases med 0,4 procentpoint om året. Tab indfases med 0,1 procentpo
int for kommuner med tab på op til 0,5 pct. af beskatningsgrundlaget. For de resterende kom